Biografi

At skrive for amatører

Et særligt kendetegn ved dansk kultur er begrebet folkelighed. Når man siger, at en kunstner er folkelig, så menes der ikke, at kunstneren giver alt for at blive så populær som mulig, men snarere, at kunstneren føler et ansvar over for befolkningen som helhed. Carl Nielsen er nok Danmarks mest folkelige komponist, repræsenteret både i den danske sangskat og i det klassiske koncertliv med f.eks. symfonierne - altså med bidrag i hele den kulturelle bredde, og uden at sangene for Nielsen var mindre ‘værd’ end de store værker.

Denne folkelighed forstået som et ansvar over for det samfund, kunstneren lever i og er en del af, præger også i nogen grad Nørgårds produktion. Som en tråd igennem hele komponistens produktion går derfor også værker for amatører, hvor mange deltagere kan være med på forskellige niveauer. Et tidligt eksempel er ‘Dommen’, et scenisk ungdomsoratorium fra 1962. Komponistens bror Bent Nørgård skrev teksten. Som man kan se på avisartiklen, vakte foromtalen allerede nogen røre: Et ‘elektrofonisk’ oratorium!

Allerede i 1960 havde Nørgård komponeret børneoratoriet ‘Det skete i de dage’. Også her havde Bent Nørgaard skrevet teksten til en ret enkel, men meget udtryksfuld og original musik, langt borte fra de associationer, der nemt indstiller sig, når man hører begrebet ‘skolemusik’.

Samarbejdet med Bent giver sig senere hen også udslag i komponistens første opera ‘Labyrinten’ fra 1963.

Eugene Ionesco

I 1964 er Ionesco, den berømte franske dramatiker, på besøg hos den også internationalt berømte balletdanser og instruktør Flemming Flindt i København. Ionesco vil gerne lave en ballet og søger musik til den, og Flemming Flindt spiller optagelser af et par Nørgård-værker for ham. Ionesco er med på ideen, og Nørgård siger ja til et samarbejde og en meget kort kompositionstid på fire måneder. For Danmarks Radio har 40-års jubilæum, og det skal fejres behørigt, bl.a. med TV-transmission over hele Europa af netop denne ballet, der altså er et bestillingsværk fra Danmarks Radio.

Konservatorie-konservatisme

Nørgård er efterhånden ikke kun en kendt komponist (og sikkert også den med mest presseomtale), han er også en søgt lærer og ikke bange for at blande sig i kulturpolitik for at varetage komponisternes interesser.

Fra 1960 er han lærer på det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Men den konservative atmosfære der, det manglende samarbejde lærerne imellem og den manglende åbenhed overfor den nye musik irriterer ham. En begivenhed i 1965 får bægeret til at flyde over: En ung lovende komponist afvises ved optagelsesprøven på ‘Det Kongelige’, fordi han får en dårlig karakter i et ubetydeligt bifag. Samme komponist optages dog på Det Jydske Musikkonservatorium uden problemer, og til og med antages det værk, hvormed han søgte optagelse på konservatoriet, til opførelse i radioen.

Nørgård tager konsekvensen og siger op og går sammen med sine elever over til Det Jydske Musikkonservatorium. Tage Nielsen er rektor der, selv aktiv ‘moderne’ komponist, optaget af at gøre institutionen til et arnested for den nye musik - hvilket også lykkes. Faktisk er Det Jydske Musikkonservatorium de næste mange år det sted, hvor den nye musik har det bedst - med Per Nørgård som et af hovednavnene.

Nørgård er aktiv i organisationsarbejdet, og 1965 er også det år, hvor han bliver formand for Det Unge Tonekunstnerselskab og kommer til at sidde i Statens Kunstfonds Tremandsudvalg.