Biografi

Midt i mylderet

1965 og 1966 er år, hvor der eksperimenteres meget - også hos Nørgård. Han skriver i disse år ikke så meget egentlig koncertmusik, men hovedsagelig musik til brug ved bestemte lejligheder eller til bestemte formål: Om det nu er musikken til filmen Den røde kappe af Gabriel Axel, musik til et hørespil, en kollektiv komposition sammen med kolleger eller musik til en pantomime: Nørgårds bevægelse udad, mod et andet publikum end koncertpublikummet, er tydelig. Han skriver også for amatører igen: Babel er et scenisk værk med muligheder til udarbejdelse af de medvirkende. Det bliver opført i Danmark for første gang i 1966 og er øjensynlig en succes. Værket hentes faktisk frem igen i 1991 og bliver opført i Århus. Efter 25 år på bagen er det et stykke, der endnu formår at stå frem og dermed kan hæve sig over den tid, det er skrevet i.

Et nyt ægteskab

1966 er også det år, hvor Nørgård gifter sig for anden gang - med Helle Rahbæk. Et ugeblad viser interesse for det unge ægtepar og livet som komponist, og tydeligt iscenesatte billeder viser den unge komponist sammen med sin smukke og meget glade kone.

...og nye værker

Samtidig med de mere åbne og eksperimenterende værker er Nørgård dog i gang med at udvikle en musik, der går i en ny retning og bliver bestemmende for de næste mange år. Med værket Iris for stort orkester fra 1966-67 indleder han en ny periode med en meget klangorienteret musik. Melodierne og motiverne i de enkelte stemmer er meget klare, men da der er så mange af dem, opstår der et iriserende klangbillede med langsomt skiftende figurer.

Voyage into the golden screen

I dette værk møder man i førstesatsen en klangverdenen mindende om Iris, mens andensatsen folder uendelighedsrækken ud i dens kromatiske form - for første gang konsekvent og udelukkende. Stykket er sikkert et af de mest kendte skandinaviske kompositioner i anden halvdel af vort århundrede. Uendelighedsrækken er det begreb, man hyppigt associerer med navnet Per Nørgård, og netop i Voyage kan enhver høre rækken og dens muligheder på en næsten etudeagtig måde. Stykket blev uropført i marts 1969. Samme år fik Nørgård også Anne Marie Carl Nielsen og Carl Nielsens mindelegat.

Bevidstheds-
udvidelse ved fuld bevidsthed

... er overskriften på en artikel, som Nørgård skrev omkring 1970 og som netop er et slags motto, der passer til de lige omtalte kompositioner. Musikken har en dybde i sig, der tillader bevidstheden at gå på opdagelse i den, botanisere i haverne af klang, så hverdagsbevidstheden måske træder lidt i baggrunden til fordel for en oplevelse af ‘ufattelig sammenhæng’ - ved fuld bevidsthed og endda med indre vækst til følge.

Bevidsthedsudvidelse ved fuld bevidsthed - og netop ikke gennem de dengang meget omtalte rusmidler som hash og LSD. Denne drejning af konnotationerne, som Nørgård leger med i artiklens overskrift, viser også en tankegang, der egentlig først vinder plads i halvfemserne: At sanserne kan forfines og dermed forøge vores livskvalitet, og at dette er en evne, som enhver er begavet med; et uendeligt potentiale, som alle kan opøve og arbejde med.

California

I 1970 rejste Nørgård til USA. Først og fremmmest var han i Californien, hvor han var indbudt til at holde foredrag om sin musik. En amerikansk kollega var interesseret i hans musik og arrangerede en del foredrag og koncerter. Musikken blev også spillet i radioen derovre, og Nørgård fik endda tid til at komponere i de to måneder, han var i USA. Bl.a. er kammermusikværket Arcana færdiggjort i San Francisco.

Nørgård var meget begejstret over den afslappede livsstil i Californien, og hans musik var for de amerikanske studerende udtryk for Vandmandens tid - Age of Aquarius- (tænk på sangen med samme titel fra musicalen Hair, der netop udtrykker disse års stemning meget rammende!).

Før sit Amerika-ophold var Nørgård i Rom og gjorde der sin anden symfoni færdig. I symfonien videreudvikles tankegangen fra Voyage i et meget længere forløb. Den blev opført i 1970, revideret og opført igen i 1971 og mange gange siden.

I halvfjerdserne var der ikke alene penge til kultur, der var også vilje til at fremme ikke mindst den ny musik. Nørgård blev formand for repræsentantskabet i Statens Musikråd fra 1971-75.