Fra Guder til ugedage

Som et eksempel på en sammentænkning af dette globale repertoire til en konkret mytologisk tolkningsmodel vil jeg fremlægge Nørgårds tanker omkring den kompositoriske (og for den sags skyld enhver) 'tilblivelsesproces'.

Gennem fænomenologisk analyse af sit kompositionsvirke er Nørgård nået frem til syv stadier, som en sådan tilblivelsesproces kan siges at forløbe i: (1) Indgivelse, (2) omverdens-iagttagelse, (3) indsamlingsarbejde (4) analyse, (5) syntese, (6) forfinelse og (7) afslutning. (Vækst s. 88)

Hvert af de syv stadier repræsenterer da en bestemt tilstand. Nørgård kalder det et 'tilstandsbillede'. Hvert enkelt af disse syv stadiers karakteristika ridses op i en beskrivende tolkning.
Kort refereret lyder disse tolkninger således:

1. Befrugtning, viljens fødsel,
2. Orientering, indtryksmodtagelighed,
3. Udfarende aktivitet, mængder af kortsigtede små-indgreb i omverdenen,
4. Analytisk bearbejdelse, den intellektuelle syntese,
5. Viljens mål, ledebilledet dukker op,
6. Justering, forfinelse og ligevægt,
7. Afrundingen, den beseglede skæbne.

Det er troligt, at denne almene erfaring har slået ned i fastholdte 'tilstandsbilledserier' igennem alle tider og kulturer. Lad os antage, at det er sådanne billeder, vi finder i myter, eventyr, kunstneriske skabelser, alkymiske og astrologiske symboler, I-Chings treliniede Yang- og Yin-tegn - og: i den verdensomfattende ældgamle skik at gruppere døgnene i en følge af syv, karakteristisk benævnte stadier: 'Ugen'.
(Vækst s. 88-89).

Og han fortsætter

Med ugedagenes navne er vi allerede trådt ind i myternes verden - Sol, Måne, Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn har jo alle historier knyttet til sig, altså handlingsfølger, der kan udvide vor forståelse af skabelsens og tilværelsens problemer, løsninger og sammenbrud.
(Myter og musik s. 115-)

Fra et til syv, knyttes stadierne til ugens dage fra søndag til lørdag. Disse dage kan udtrykkes gennem planetfølgen fra sol til saturn, som igen i kraft af planeternes navnes og/eller egenskabers tilknytning til mytologien hver har 'historier knyttet til sig'.

Denne proces, eksisterer både som en følge af historier, og en konkret tidsfølge, ugen. Og Nørgård pointerer at tidsfølgen i denne skabelsesproces er forskellig afhængigt af om man ser den indefra, som deltager, eller udefra, som iagttager. I den græske skabelsesmyte kommer Saturn f.eks. før Venus, der igen kommer før Jupiter etc.
Derfor kan Nørgård sige:

Mens vi i myterne måske ser sporene af generationers iagttagelse af verdens gradvise ændringsprocesser, finder vi i ugedagene det element beskrevet, i hvilket vi kontinuerligt deltager, nemlig tiden.
(Vækst.. s.89)

En tolkningsmodel?

'I Kunsten finder man altid tyngdepunktet lagt på et lille udvalg af de syv stadier' skriver Nørgård, og eksemplificerer med Western- og krimifilmenes 'udelukkelse af alt andet end den hensynsløse udfoldelse af 'Mars'- og 'Jupiter'-stadiernes handlings- og målrettethed.'

D.v.s. at man kan tolke et musikstykke, ved at fastholde det i et billedforløb. Undersøge hvilket stadies karakteristika forløbet kan associeres med, og måske endda udbygge sin oplevelse gennem de sagn og myter, der kan afledes af pågældende stadie/stadier.

Nørgård giver i forskellige artikler eksempler på brug af modellen på så at sige alle planer. Et sted angiver han eksempler på klassiske værker, der i deres helhed udtrykker netop dette eller hint stadie (Myter og musik, Per Nørgård artikler 1962-82). F.eks. udtrykkes Måne-fasen af bl.a. Schumann¹s Dichterliebe, Mars-fasen af bl.a. Kachaturian¹s Sabeldans og Merkur-fasen af J.S.Bach¹s Corrante i e-mol!).

Et andet sted fortælles, hvordan musikværkernes formale forløb kan ekvivalere stadiernes forløb, eller et værk kan overbetone et enkelt stadium, måske ligefrem sidde fast et sted. I artiklen Vækst... hedder det f.eks.:

Det kan f.eks. være overgangen fra 'Måne' til 'Mars', der ikke kommer i stand: alt forbliver drømme uden virkelige realisationsforsøg [..] - eller det kan være 'Mars'-stadiet, der, overdrevent, forøger antallet af omverdensrettede attakker med f.eks. en evindelig verbal hakken løs på de samme ting, som man har hørt igen og igen. Derved forhales overgangen til 'Merkur'-stadiets nøgterne analyse..[..].

Indenfor de enkelte afsnit kan udanalyseres en samtidighed af flere forskellige stadier, som i artiklen Myter og Musik, hvor det hedder:

.. det skummende overstrømmende jupiterske har en nøgtern strengt lovbunden bas i sig, der saturn-agtigt fastslår: hertil og ikke længere.
(Myter og musik, Per Nørgård artikler 1962-82. Eksemplet, der omtales er Bach¹s Italienske Koncert).

Den diatoniske skala

Men ikke kun hele kompositioner eller dele af kompositioner udtrykker de syv stadier. Nørgård giver i en artikel om den diatoniske skalaet bud på, hvorledes den diatoniske skala kan fremstilles, så de enkelte toner og deres relationer til hinanden kan gives en karakteristik, der 'er analog med den mytologiske symbolik'. Artiklen hedder Er diatonik et universelt fænomen (Per Nørgård artikler 1962-82) og heri drages endvidere paralleller mellem den diatoniske skala og himmellegemerne, eftersom 'tonernes relative frekvenstempo modsvarer de 7 himmellegemer'. I artiklen argumenterer Nørgård for en kvintvis opstilling af de syv toner (fra et dybt F til et højt H) snarere end den sædvanlige skalamæssige opstilling.

Med den kvintvise opstilling argumenterer Nørgård endvidere for at give de enkelte toner karakteristika efter astrologien, således at tonerne fik mere beskrivende navne 'i stedet for de intetsigende 1., 2. etc. trin'.

hver eneste facet af vor eksistens [..] kan [..] ses som en skabelsesakt: der begynder faktisk noget hele tiden. Dette er forskellen på genkomst og gentagelse, i genkomsten er alting dugfrisk og skabelsen begynder forfra.
(Myter og musik, Per Nørgård artikler 1962-82).

Tilblivelsesprocessen
- De Syv Stadier'

Nedenfor har jeg samlet de oplysninger, som Nørgård giver om hver af disse syv stadier. For hvert stadie angives først en generel beskrivelse, med henvisning til ugedag og astrologisk symbol.

Dernæst følger i parantes hvilket musikstykke Nørgård har angivet som typisk eksempel på stadiet, samt afsluttende en angivelse og beskrivelse af tilhørende tone fra kvintstabel opstillingen af den diatoniske skala:

Søndag

Befrugtning

'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedes cykliske processer [..].

Händel: Passacaglia i G-dur (starten). D, tilsyneladende indifferent, givende sig som del i sine nabotreklange, men latent bærende på meget mere lys og mørke end de øvrige 6 begreber.

Mandag

Orientering

'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser [..].

Schubert: Impromptu i Ges-dur.Schuman: Dichterliebe, f.eks. Am leuchtenden Sommermorgen. H, Passiv grænse opadtil, absolut lys trods indhold af mørke, kontrær til det helt fremmede F: F-treklangens F-C = a skiller sig fra h¹ets h-e-G, men gør forestillingen om centertonen d akut

Tirsdag

Udfarende aktivitet

'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr [..] og er direkte genfundet i det franske Mar-di [..].

J.S.Bach: Concerto italien, 1.sats. Kachaturian:
Sabeldans. G, aktivt åbnende for handling opadtil, komplementær i denne forstand til F, som lukker for handling under sig. Tvetydig i forhold til a, (rummet som none).

Onsdag

Analytisk bearbejdelse

'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur (fransk: Mercredi) [..].

J.S.Bach: Corrante i e-moll (fra Partita i e-moll).E, resonant centrum for C og G, tilsammen med C, konkurrerende, da begge treklange gør krav på relativ centrumsdannelse.

Torsdag

Viljens mål

Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter (fransk:Jeu-di), symbol for vækst og retningsbestemmelse [..].

Ph.E.Bach: Solo per il cembalo (i Es dur). Mozart: Jupiter-symfoni (!). C, Aktivt mod midtpunkt styrende 'den gyldne middelvej', herskerviljen.

Fredag

Justering

Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol (fransk: Vendre-di), der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed [man kunne vel også her henvise til den danske dagsnavngiver, Freja?] [..].

Chopin: A-del af Nocturne i c-mol. A,Relativ grænse for den subharmoniske tonekæde, herunder absolut mørk [..]. Tvetydig i forhold til G, resonant som none. Tilsammen udgør G-h-d og a-F-D et 'erotisk' par, da deres harmoniske forhold kun irriteres, let pirrende, ved forskellene mellem deres f¹er og h¹er

Lørdag

Afrundingen

er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet (der nu muligvis styres ind som del af et overordnet projekt, der måske igen er en del af endnu et overordnet o.s.v.); udtrykt i Saturntegnet, lørdagen (engelsk: Saturday), der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel [..].

Händel: Passacaglia i g-moll. Brahms: 4 ernste Gesänge. Chopin: B-del af Nocturne i c-moll.F, aktivt afgrænsende nedadtil, 'hertil og ikke længere', absolut mørk trods latent lys-generering, kontrær til det helt fremmede h.