Musik og skabelse

Skabelsesprocessen udtrykt gennem den diatoniske skala

Denne forestilling om ledebilledet, det ‘sug’, der styrer al udvikling henimod en større, broget mangelagethed, og som Nørgård udgående fra sin kompositoriske virksomhed finder bekræftet i alle livets ytringer, leder tilblivelseseprocessen, vækstens proces. Nørgård ser denne proces som et universelt fænomen, der også kan udtrykkes gennem astrologiens symbolik -og gennem tonerne i en diatonisk skala!

1:

Indgivelsen, befrugtningen, individualiteten, udtrykt gennem tonen d, som både er grundtone i en D-dur-akkord og kvint i en g-mol-akkord. Søndagen er den tilsvarende ugedag, ugens begyndelse, hvor endnu alt er muligt, og solsymbolet, prikken i cirklen, er det tilsvarende symbol:

2:

Orienteringen, indtryksmodtageligheden, udtrykt gennem den passive og lyse tone h, mandagen og månesymbolet:

3:

Den udfarende aktivitet, tonen g i dens dominantiske funktion, tirsdagen og marssymbolet:

4:

Den analytiske bearbejdelse og intellektuelle syntese, tonen e, der vækker både det målrettede c og det justerende a til resonans; bevidstheden over viljen, viljen over stoffet, onsdagen og merkursymbolet:

5:

Viljens mål dukker op, tonen c og dens tonikafunktion: Ledebilledet kan nu samle alle de i de forudgående stadier opnåede resultater. Symbolet for vækst og retningsbestemmelse, torsdagen og jupiter:

6:

Justeringen af det nu igangsatte projekt, tonen a, som vækker både det afgrænsende f og det potentielle d til resonans: realisationens balanceakt i virkeligheden, udtrykt gennem symbolet for ligevægt og forfinelse, fredagen og venus:

7:

Afrundingen og afslutningen af det skabte, tonen f og dens subdominantiske funktion, mørk og aktiv: Formen, der har besejret det usikre, lørdagen og saturntegnet:



Denne i 7 perioder forløbende skabelsesproces spiller en stor rolle i Nørgårds kompositioner. Ikke alene den diatoniske skala med dens 7 toner tydes som et udtryk for denne proces. Også uendelighedsrækkens første 7 toner tydes sådan, og tonesøernes generering kan endda forstås som en sammenfletning af skabelse og modskabelse.
Værkerne fra 1967 og indtil slutningen af 70'erne er i særdeleshed relaterede til denne skabelsestankegang. Disse værker, navnlig Voyage into the golden Screen samt anden og tredje symfoni, har jo uendelighedsrækken i henholdsvis dens kromatiske og diatoniske form som grundlag. Og de begynder allesammen med indsvingningsperioder, hvor den musikalske strøm har tid til at opstå ud af interferenser og overtonefænomener.