|
|
|
|
3. symfoni er det mest monumentale udtryk for de tanker og
kompositoriske tendenser der havde kendetegnet Per Nørgård gennem en lang årrække hen
mod 70'ernes midte.
Som det oftest er tilfældet hos Nørgård er også denne symfoni et musikalsk svar
på et spørgsmål stillet på det almentmenneskelige erkendelsesmæssige plan.
Igennem mange år havde han været optaget af at studere og afdække, hvorledes alt i
verden synes at hænge sammen i stort og småt. Han overbevistes mere og mere om den
altomfattende kosmiske sammenhæng, og det er denne tanke der tematiseres i den 3.
Symfoni.
Symfonien bliver et mikrokosmisk billede på denne kosmiske harmoni - den universelle
harmonis apoteose, og det gør den både i hele sin hymniske karakter og i selve den
anvendte kompositionsteknik, hvor alt i værket har sit udspring i uendelighedsrækken.
Ikke noget under at komponisten under udarbejdelsen refererer til værket som Te Deum.
Symfonien er bestilt af Danmarks Radio, og da den mangelagede struktur og den komplicerede
rytmik som den nye hierarkiske kompositionsteknik medførte virkede ny og fremmedartet -
også for komponisten, stillede Radioen sit symfoniorkester til rådighed for Per
Nørgård til afprøvning af ideer og eksperimenter inden de færdigformuleredes. Et
ganske enestående tilbud, må man sige.
|