Symfoni nr. 3
1. sats "Ydre Bevægelse"

Af Erling Kullberg

Klang

I symfoniens 1. hoveddel etableres dens klanglige rum. Her præsenteres værkets grundmateriale i den vertikale dimension: over- og undertonespektrene - 'det harmoniske uendelighedssystem'.

Kraftig ansats på det dybe C2 efterlader som resonans et overtonespektrum med tonen d (9. deltone) som den øverste. Denne tone - midt i det totale register, 'soltonen'  bliver mål for nedadsøgende overtonespektre, der som klingende stjernestøv drysser ned fra de højeste registre mod fundamentet. Efterhånden bliver det hørbart at de faldende overtonekaskader søger ned mod forskellige grundtoner (d, h og g) som dog alle hører hjemme i tonen G's overtonespektrum.

Med voksende tydelighed peges ned mod tonen G, som da også indfinder sig tillige med hele overtonespektret spillet med pomp og pragt i basunerne.

Rytme