Melodi

Den samme melodi - uendelighedsrækken - fremføres i 6 forskellige 'etager' = deltonelag (grundtone-, kvint-, terts-, septim-, none- og undecimlag osv.), men ikke i samme puls. Grundtonelaget holder pulsen jævnt, men jo højere man kommer op i lagene, desto større udsving er der bort fra grundpulsen. Alle stemmer gennemfører imidlertid samme antal toner og mødes med mellemrum på de store knudepunkter.

Septimlaget og undecimlaget skal intoneres lavt i de pågældende instrumenter (ikke angivet i nodeeksemplet).

I kraft af de rytmiske regler , der gælder for hvert enkelt deltonelag,  passerer denne tilsyneladende 'automatiske' musik igennem rigt varierede klanglige landskaber, hvor komponistens opgave er at fokusere og fremhæve blandt de muligheder der viser sig. Symbolsk kobles hele to gennemløb af Zodiak til uendelighedsrækkes udfoldelse. I det første gennemløb (fra takt 124) fordeles de 12 stjernetegn p 64 takter svarende til 64 led i uendelighedsrækken, dvs. 5 1/3 takt til hvert tegn.

Efter flere ekskursioner i den melodiske uendelighedsrækkes klangverden slutter satsen som den begyndte med stigende overtoneklange på C - i princippet fortsættende uendeligt opad.

Symfoniens melodiske kodeks er etableret.