Aften

3. akt udspilles i 'realistisk tid' ( i Siddhartas 'åbenbaring' dog udvidet til en slags 'augmenteret nu').

Yasodara har født en søn. Hun og Siddharta sidder sammen med nogle venner i haven en eftermiddag. De bliver underholdt af tryllersken Mragatrashana, som spilles af danserinden Amra. Amra danser, og hendes søster fortæller et gammelt sagn om drengen, der elskede Kairia, som viste sig at være prinsesse Schirma. Siddharta, som selv bliver del i fortællingen, undrer sig over det forgrenede rollespil: Kaira som er Schirma, spillet af Mragatrashana, spillet af Amra! Hvem spiller Amra? spørger han. Tænk hvis alle omkring ham altid spiller roller!

Fortællingen fortsætter og foruroliger Siddharta mere og mere. Amra viser sig at være syg og falder om under sin dans. Hendes fortvivlede søster råber, at de nu må bort - "ned i helvedet". Siddharta forstår først ingenting, men så går sandheden pludselig op for ham. I 3 visioner ser han sygdom, alderdom og død.

Prajapati kommer til og ser, at det øjeblik hun har ventet (og frygtet) nu er kommet, og hun fortæller prinsen alt om bedrageriet, som var iscenesat af hans far for at beskytte ham. Hun åbner for fængslerne, og Siddharta ser ofrene for skabelsen af dette kunstige lykkerige.

Siddharta er klar over, at han må væk, og selvom Suddhodana bønfalder ham om at blive og Yasodhara beder ham om at tage hende med sig, er han fast besluttet. Han tager afsked med alle som har bedraget ham, han tager sin prinsedragt af og forlader slottet, mens solen går ned.