2. sats
Frühlings-Lied

Tekst: Rainer Maria Rilke


Rilkes forårssang er det glade barns sang - det harmoniske barn: ligefremt legende, med åbne sanser.

Selvom Wölflis digt ikke er forståeligt i bogstavelig forstand, er det fyldt med suggestive lyde, som har sat komponistens fortolkende fantasi i gang

    Frühling ist wiedergekommen. Die Erde
    ist wie ein Kind, das Gedichte Weiß:
    viele, o viele....Für die Beschwerde
    langen Lernens bekommt sie den Preis.

    Streng war ihr Lehrer. Wir mochten das Weiße
    an dem Barte des alten Manns.
    Nun, wie das Grüne, das Blaue heiße
    dürfen wir fragen: sie kanns, sie kanns!

    Erde, die frei hat, du glückliche, spiele
    nun mit den Kindern. Wir wollen dich fangen,
    fröhliche Erde. Dem frohsten gelingts.

    O, was der Lehrer sie lehrte, das Viele,
    und gedruckt steht in Wurzeln und langen
    schwierigen Stämmen: sie singts, sie singts.

Digtet besynger forårets genkomst. Foråret som i sine spirende vækster rummer viden/visdom fra tidligere år. 'Jorden er som et barn der kender til digte'.

Musikalsk er satsen baseret på et bestemt rytmemønster fra Nørgårds trommemusik, den såkaldte Sol og Månemusik.

Trommemusikken bygger på den to-tonige uendelighedsrække, hvor man ved overspringelser, betoninger og andre filtreringer kan skabe en lang række rytmemønstre, som 'passer sammen' i sammenspilssituationer.

Nedenstående ses den såkaldte 'pishop-rytme' - navnet er onomatopoetisk - som fremkommer ved at man

  1. sammenbinder tonegentagelser og derefter
  2. kun spiller de sammenbundne toner

 

Nodeeksempel

    a. Periode = 64 toner
    b. Pishop


Hele Frühlingslied er baseret på dette rytmeprincip, som er karakteriseret ved, at de tunge taktdele undgås.

Det giver en luftig, svævende sats som næsten undviger betoninger og vægtløst flyver afsted som frø fra en kurvblomst.

Teksten fordeles op og ned i koret på hoketus-agtig maner.

Nodeeksemplet giver begyndelsen af satsen:




Nodeeksempler © Edition WH