Wölflis Sørgemarsch med et ulykkestilfælde gentager vuggesangens musikalske temaer, men en mandlig solist som gør sig umage for at leve op til sine medsangeres syngemåde, er pinligt plaget af visse frustrationer.

Musikken og teksten fra 1. sats vender nu tilbage, men vuggesangen med dens snublen er nu stivnet i en stammen, en marsch der ikke kommer ud af stedet, men sætter sig fast som en grammofonplade der er kørt fast i rillen.

Atmosfæren er mættet med frustration, og den fortvivlede solist er helt ude af den - kommer for tidligt eller for sent eller kommer slet ikke ind.